Troldhede Kirke

Skjern Provsti, Ribe Stift

Troldhede kirke, der er opført i 1906, er tegnet af arkitekt Vilhelm Ahlmann, består af kor og skib samt et spirkronet tårn mod vest i røde sten. Indvendigt er kirkerummene overhvælvede med støbte, hvidkalkede hvælvinger.

I forbindelse med en hårdt tiltrængt fornyelse af Troldhede kirkes varmeanlæg ønskede menighedsrådet at gennemføre en total renovering af kirkerummet omfattende nye gulvbelægninger, fornyelse af inventar, belysning og farvesætning samt kalkning af vægge og hvælv.
Kirkens nye altertavle er udført af kunstneren Anita Houvenaeghel.

Desuden ønskede man kirken udvidet med en tilbygning indeholdende et lokale til konfirmandundervisning, menighedsrådsmøder, dåbsventerum og andre kirkelige funktioner samt thekøkken, handicaptoilet, garderobe og depot.

Udvidelsen er udformet som to kubiske bygninger forbundet med et vindfang placeret ved kirkens vesttårn. Bygningen er opført i røde sten med perforerede facader og tagdækning af falset kobber.

Date:
Category: